Kosmonauterne på efterskole

Kosmonauterne på efterskole

  • Lad professionelle impro komikere overtage undervisningen.
  • Eftermiddags workshop i improvisation og show efter aftensmaden.

Workshoppen:

I workshoppen, som er tilrettelagt til at vare 1½ time bliver eleverne klogere på hvad improvisation kan bruges til. Udover at være en komisk underholdningsform kan improvisation så meget mere.

Grundstenen i improvisation er at sige ja til hinandens bud og bygge ovenpå. Denne færdighed påvirker elevernes evne til at arbejde med innovation og entreprenørskab.

I improvisation er fejlene noget vi fejrer og det er med til at skabe en kultur hvor der åbnes for kreativiteten og en større accept af hinanden og fællesskabet.

Eleverne deles i 4 hold af max. 30 elever, og undervises af erfarne undervisere, som samtidig er en del af Kosmonauterne.

Kosmonauterne afslutter dagen med et interaktivt comedy show.

Forrygende morsomt! Kosmonauternes besøg på Svenstrup Efterskole var sjovt, intelligent, gennemført og velspillet impro når det er allerbedst! Det er en oplevelse værd for alle med hang til humor! Fantastisk skuespil under kyndig ledelse!

Line Kildegaard Mynster, lærer på Svenstrup Efterskole

Om Kosmonauterne?

Kosmonauterne er flere gange kåret som Danmarks bedste impro-comedy gruppe. Vi spiller for fulde huse i Odense, Århus og København. Vi leverer et professionelt og tilrettelagt show,  hvor publikum er med til at bestemme hvad rammerne skal udfyldes med. Det kan være stikord, titler, jobs, steder publikum råber op til spillerne, eller det kan være publikum der lægger lydeffekter på scenerne.

Workshop i improvisation:  90 min.

Show med Kosmonauterne: 50 min.

Pris:

13.800 kr. ved 4 skuespillere

Faciliteter:

  • 4 rum med plads til eleverne delt i 4. (Hvis skolen har mere end 120 elever, kan vi supplere med en ekstra spiller, eller lave 2×4 workshops. Ring, så finder vi en god løsning)
  • Aftensmad til skuespillerne, samt et rum hvor vi kan opholde os inden showet.
  • Ved mere end 120 elever har vi brug for microportere.

 

 

Med venlig hilsen

 

Kosmonauterne v/ Morten Givskud

TeaterFabrikken, Buchwaldsgade 48

5000 Odense C

+45 22672363

kontakt@tfab.dk

kosmonauter.dk